Retssagsdebatten Fri Proces!

Et koncept på jagt efter en organisatorisk form og samfundsmæssig mening

Supertanker har siden 2003 eksperimenteret med redskaber til dialog, netværksskabelse og idégenerering. Afsættet var debatten om byomdannelsen i Københavns havn, men siden rettede vi fokus mod urbane problemstillinger som Christiania, det ‘kreative’ og mangfoldige København, Krøyers Plads, Sydhavnen, urban og social innovation i Hedehusene, mm.

Mellem paneldebat, retssag og workshop

Et af de stærkeste redskaber, vi foreløbig har udviklet er retssagsdebatten og workshoppen Fri Proces!  Kernen i redskabet er at kombinere elementer fra så forskellige arenaer som retssagen, paneldebatten, den kreative workshop og den uformelle event. Hver for sig har disse arenaer stærkt afgrænsede formål og styrker. I Fri proces! kombineres de, så der skabes:

  • Et højt rationelt og intuitivt vidensniveau
  • En både saglig og spændende dialog
  • Inspiration til og udvikling af nye idéer
  • Social atmosfære i en urban scenografi

Udviklet i forbindelse med den Christiania-konference, som vi sammen med studenterorganisationen PlaNet arrangerede i 2004, er den skræddersyet til at håndtere højtprofilerede og (således) polariserede sager. I de følgende år anvendte vi konceptet til konferencer, møder og høringer om bl.a. kreativ (urban) byudvikling på Refshaleøen (Kroner og Kreativitet, 2005), mangfoldig byudvikling (Mangfoldige Nørrebro, 2006; Plads til forskel, Vesterbro, 2014), tværkulturel sameksistens (Co-Existence of Civilizations, 2006), kvarterløftevaluering (Byer for alle for retten, 2006), højhusstrategien i København (2007) og frivilligkulturen i almene boligområder (2008), grænselandet mellem aktivisme og overlevelse for fristeder (Frihed og friværdi, Bolsjefabrikken, 2012) samt undervisning i konflikt og byplanlægning på Roskilde Universitet (2010-).

Efter den første etableringsfase som ngo har Supertanker prøvet kræfter med by- og samfundsspørgsmål i vidt forskellige roller (projektmagere, forskere, eksperter, konsulenter). De mange erfaringer har vist os, at Fri Proces!-konceptet anvendes bedst i en ‘autonom’ kontekst, hvor dagsordenen for det enkelte arrangement samtidig peger mod overordnede dagsordener for byen (især afprøvet i 2004, 2005 og 2006, 2012 og 2014, men ellers, i rollen som konsulent, i ringere grad).

Eksperimenterende sparring med bysamfundet i Praxis Cph

Vi ønsker at skabe de nødvendige rammer, hvorunder retssagsdebatten Fri Proces! kan anvendes som en kritisk sparring til det politiske klima (i bred forstand: Medier, daglig debat, planlægning, osv.) i København og Danmark. Vi vil i forskellige samarbejdsformer eksperimentere med disse rammer i vores egen, lille opsamlingsenhed for praktiske og politiske erfaringer, Praxis Cph. Vi offentliggjorde en første, lille programerklæring for Praxis Cph på Grundlovsdag 2021 og har siden arbejdet videre med tankerne om mulighederne for Fri Proces! i en selvstændig organisering i artiklen “Urban drama: Power mediation in antagonistic Copenhagen” – første produkt af forskningssamarbejdet med Roskilde Universitet.

Praxis Cph og retssagsdebatten på Folkemødet 2023

Både forskning og udviklingsarbejdet med Fri Proces! er fortsat siden. Ved Folkemødet 2023 bruger vi således konceptet som ramme for en debat om ét af de temaer i by- og samfundsudviklingen, vi fokuserer på, nemlig de udsatte boligområder. Læs mere om vores engagement på Folkemødet og læs ellers mere om retssagsdebatten Fri Proces! via linksene nedenfor:

Retssagsdebatten Fri Proces!

En kort historie

Retssagen: Sagens kerne

Workshoppen: Fremad i fællesskab

Anvendeligheden

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close