Retten til byen og de vage rum

Hvordan ser dynamikken i vores bysamfund ud? Hvordan ser vi på den? Og hvordan ser vores syn på den i sig selv ud?

Det er nogle af de spørgsmål, som ledte os frem til udviklingen af vores helt egen urbane synstest i forbindelse med samarbejdet omkring DAC’s ”Get Lost: Atlas over det (u)mulige København”. Vi havde allerede i 2008 bidraget til deres projekt med vores forskellige indslag i byens positive tomrum – men tog det et skridt videre, da vi udformede vores kortbidrag til atlasset. Vores kort og koncept bag ‘Retten til byen og de vage rum’ lå færdigt for nu 10 år siden… Hurra, godt gået – og her er historien.

De første antydninger af en urban forestilling

De fleste vil vide, at vores interesse for det urbane fænomen selvfølgelig går meget længere tilbage. Baggrunden for kortbidraget skal særligt findes i vores interesse for spændingen mellem på den ene side det, som vi i kataloget over det første års aktiviteter karakteriserede som byens ‘midlertidige mellemrum’ og det, chefideologen på et tidspunkt kaldte byens fortætninger (bl.a. hentet fra kultursociologen Leif Thomsen og hans tværfaglige byforskningsprojekt, Kactus).

Jorns Alpona

Inspireret af dette blik på byen – og vores afsæt i ét af byens mellemrum på Krøyers Plads – begyndte vi at justere optikken både med byteoretiske begreber og med visuelle symboler for spændingen mellem mellemrum og fortætninger. Dér hvor vores urbane fornemmelser, begreber og symboler første gang viste sig, var ved en forelæsning på Den sociale højskole i København i marts 2004. Her trak vi Asger Jorns billede fra 1971, Alpona, ind for at anskueliggøre byens dynamik – fra en æstetisk kant, som vi i allerhøjeste grad delte og deler verdensanskuelse med.

Naturgeografisk måling af tødybder

I årene efter blev jagten på visuelle udtryk for det urbane fænomens interne dynamik intensiveret. I sommeren 2006 hentede vi inspiration fra visualiseringer af ’tødybden’ udført i forhold til det internationale UNISCALM-grid, hvor naturgeografer verden over måler udbredelsen og dybden af tøprocesser i jordbundsprofilen.

Kortet over Ruhr-distriktets forurening

Men det mest holdbare udtryk fandt vi allerede i foråret 2006 – og brugte det i et oplæg, vi holdt i vores Sydhavns-base, for en hel anden slags geografer, bygeografer fra RUC. Egentlig var billedet en visualisering af forureningsgraden i forskellige områder i Ruhr-distriktet, men dets fine spil mellem et ’fortættet centrum’ (angivet med farver og ’højdekurver’) og omgivende zoner af ’mellemrum’ gengav ret præcist vores forestillinger om den urbane dynamik. Billedet blev i foråret 2006 brugt i et oplæg om ‘husfilosoffen’, Henri Lefebvre, men er siden blevet brugt til hudløshed i en lang række andre oplæg om både Lefebvre, byen, mellemrummene – og vores blik på byen.

Henri Lefebvre: Byen, billederne og de blinde pletter

Lefebvre selv blev en stor inspiration til den fortsatte sondering mellem vores egne fornemmelser, filosofiske begreber og visuelle udtryk for byen. Det dynamiske og til tider destruktive samspil mellem levede fornemmelser, billedlige udtryk og mere systemiske begreber er i sig selv en del af kernen i hans modernitetskritik. Den personlige eller kollektive oplevelse kan komme til udtryk både i unikke billeder (så som Jorns abstrakt ekspressionistiske udgaver) og i sprogets mere logiske begreber, men sidstnævnte indebærer en risiko for at udhule de umiddelbare og arationelle aspekter ved oplevelsen, der per definition ikke kan begrebsliggøres – i hvert fald ikke med det aktuelle ordforråd. Som vi selv har understreget i årevis, så er snakken i den lokale andedam om ’byliv’ og ’kreativitet’ et eksempel på, hvordan noget unikt, personligt og skabt bliver til generiske produkter for planlægning og oplevelsesøkonomiens kræmmere, mens den urbane dynamik, de fødes af, forsvinder i det, Lefebvre karakteriserer som ‘blinde pletter’ i vores optik – som ovenstående slide fra chefideologens ph.d. forsvar i 2008 viser i både citat og visualisering.

Billedet

Modningen af billedet eller udtrykket er derfor enormt vigtigt for at bevare kernefornemmelsen og udvikle kulturen omkring måder at leve i, bruge, indtage og udvikle byen. At udtrykke sine fornemmelser og oplevelser af byen i billeder og symboler er derfor ikke bare leg, men helt uomgængeligt i skabelsen af en holdbar kultur, der ikke bare kan opsluges af andre kulturer med et stærkere, eller rettere mere udbredt og forstået ordforråd og en langt større magt til at gøre deres forestilling om byen til virkelighed. For at kunne forestille sig noget andet end de forestillinger, der producerer den virkelighed de henviser til i en evig cirkelslutning, er legen med billeder og formuleringen af nye begreber helt basal og nødvendig – akkurat som situationisternes kanoniserede værker viste os i slutningen af 1950’erne, især i Guide Psychogéographique de Paris fra 1957.

De vage rum

Begrebet om vage rum blev netop udviklet til dette. Ud over vores egne erfaringer, så bygger det videre på både kunstneriske (situationisterne, Willy Ørskov, Sola-Morales) og socialteoretiske (især Lefebvre) blik. Begrebet om vage rum beskriver de steder i byen, som ligger uden for de vante forestillinger, uden for planlægningen, (midlertidigt) uden for ejendomsmarkedet og derfor åbner sig for andre former for tilegnelse. De vage rum er derfor måske karakteriseret af et fravær af klarhed i anvendelse og funktion inden for de vante forestillinger i statslig planlægning, ejendomsmarked og dagligdags rutine, men de er netop derfor også karakteriseret af en høj grad af det nærvær mellem krop og rum, hvor nye fornemmelser og udtryk vokser frem, og et således understøttet samvær mellem kroppe, hvor kultur udvikler sig.

Get Lost-projektet under DAC: Retten til byen og de vage rum

Da vi i Get Lost kastede os ud i byens positive tomrum var det netop med denne dynamik for øje. Først i forskellige oplæg og en uformel bustur under projektet og, altså, afslutningsvist i form af diverse bidrag til Get Lost-atlasset, bl.a. med en tekst og et kort til temaet ’Retten til byen’; bidrag, som vi valgte at kalde ’Retten til byen og de vage rum’. Teksten fik form af et lille manifest om det fænomen, som vi, som nævnt, var støt på forskellige steder i byen så som Krøyers Plads, Bolsjefabrikken, Refshaleøen og ikke mindst ‘Den postindustrielle vifte’ på Amager. Vi havde kredset om fænomenet fra starten af ud fra forskellige betegnelser, men kaldte det nu ‘de vage rum’.

Noget som vi havde bemærket var, at netop mangfoldigheden af små, dagligdags betegnelser og udtryk i rummene og fraværet af etablerede betydninger og værdier er noget af det, der giver dem deres særlige åbne, potente og mangfoldige karakter. Det vil sige, at så snart de søges indfanget under dominerende betegnelser som netop ‘midlertidige’ eller ‘kreative’ rum, ja, så fordufter selve deres potentiale. Vi prøvede i vores lille manifest om de ‘vage’ rum, og deres relation til spørgsmålet om retten til byen, at slå et slag for, at det netop er i vagheden, at deres potentiale ligger, og at vaghed derfor er én af de få betegnelser, som ikke tømmer dem for deres urbane potentiale…

Vi ville hente noget af denne argumentation over i vores kortbidrag, samtidig med at kortbidraget gerne, med sit udtryk, skulle kommunikere noget af det, som ord og begreber ikke kunne. Vi hentede en god samarbejdspartner udi det visuelle, designeren Johan Fast, ind for at sparre lidt og, ikke mindst, visualisere de udtryk, vi havde for vores fornemmelser for byen. Tematikken og dynamikken omkring vage rum var givet. Forskellige sammenstød mellem det sproglige og det usproglige, det usynlige og det usynlige, kom på banen, men fangede ikke helt dynamikken i ét udtryk. Men så kom springet…

Ishihara og de sorte huller

Fast fokuseret på dobbeltheden i det synlige men alligevel usynlige, det værdiløse men alligevel værdifulde dumpede et nyt og særdeles dynamisk, grafisk univers op for Supertankers mand i kortlægningen, der havde jagtet forbindelsen mellem fornemmelser, billeder og begreber i flere år. Det, inden for optikker-fagligheden, etablerede grafiske udtryk, som kan teste vores farveblindhed (Ishihara-testen, der så verdens lys for første gang i 1917), benytter sig af en kompleks tekstur af cirkler og farver. Dette grafiske udtryk er i sig selv meget markant æstetisk og synligt, men kan samtidig afsløre farveblindhed gennem sin særlige sammensætning af mønster og farver. Der er ikke langt herfra til at lave et kort over byen, som både er meget markant æstetisk og ytrer noget om byens synlige dynamik, men som samtidig kommunikerer, at vi i vores optik har en udpræget blindhed over for andre af byens facetter.

Som anskueliggørelse af byens vage rum blev dynamikken i astronomiens sorte huller også inddraget. Mange af os kender installationen i planetariet, hvor tunge metalkugler bevæger sig ind mod midten i stadig mindre cirkler omkring hullet i en sort tragt. Visuelt hentede vi inspiration fra et lignende billede i form af en såkaldt ’Black Dots Optical Illusion’ (ovenfor). Sammen med Radical Cartography’s fantastiske visualisering af udnyttelsesgraden på Manhattan (til højre), vores forureningskælledægge fra Ruhr og en række andre billeder kastede vi os fokuseret ind i reproduktionen af København som et stort grafisk redskab både til anskueliggørelsen af det synligt fortættede og værdifulde København og til afsløringen af vores blindhed over for nogle særdeles værdifulde dynamikker i byens vage rum.

Billeder og udtryk på den anden side af de eksisterende begrebers blændværk

Som man siger, så er resten historie. Kortet blev trykt i atlasset. Trekroner blev erstattet af et Ishihari-seret Supertanker-logo. Effekten var super. Supertanker har siden hen brugt konceptet (dvs. bykortet, prikkerne, farverne og de usynlige, vage rum) og det visuelle udtryk i en lang række sammenhænge, hvor byens dynamikker eller Supertankers optik på samme har skullet kommunikeres (fx ved oplæg som det hos Flydende By for et par år siden). Og, ja, nu har vi gjort det i 10 år, og vi vil med glæde fortsætte i de næste 10 – måske i nye former med endnu mere tryk på billedet og udtrykket, så budskabet kan bryde igennem de eksisterende begrebers blændværk!!