Ny artikel om det lange årti, hvor København – og den urbane undergrund – blev opslugt af en kreativitet fokuseret på vækst.
Vi fortsætter ufortrødent med at tage vores erfaringer fra det lange årti, hvor København blev ‘kreativ’, op til moden refleksion i den netop publicerede artikel “Critique, creativity and the co-optation of the urban”. Den indgår i et temanummer af tidsskriftet ‘Urban Planning’ om Henri Lefebvre og byen.
Med afsæt i den franske ‘husfilosof’ ser vi på, hvordan de urbane potentialer i byens vage rum og de små nye uforudsigelige udfordringer til status quo gradvist er blevet integreret i en kreativ diskurs, der snarere er en vækstdiskurs med kreativ camouflage. Den konstatering er der sådan set intet nyt i. Hvad der måske derfor er vigtigere er, at artiklen ser på de både kreative (tænk Richard Florida) og kritiske (tænk David Harvey) perspektiver på byudviklingen, der medvirker til – kritisk og/eller opportunistisk – at reducere de urbane potentialer til kapitalens redskab.
Mens vi, som del af den undergrund, der tidligere så et kritisk potentiale i den kreative dille, ikke selv går ram forbi, så ser vi så meget desto klarere nogle store potentialer for en urban udvikling, hvis blot man undgår de lokkende gloser i stedfortræderkrigen mellem kreative og ‘kritiske’ perspektiver på byudvikling.
Der er altså masser af stof til den nødvendige debat mellem tidsåndens forskellige ansigter hos undergrundens anarkistiske julemænd og politiske aktivister og den samlede, urbane industri bestående af akademiske bedemænd, planlæggende og rådgivende professionsurbanister og, ikke mindst, de underleverende, oplevelsesøkonomiske skidesprællere, der gør os alle til medskabere af den begejstrede by på daglig basis 
😉
Tjek-tjek:
* Vores artikel: https://www.cogitatiopress.com/urbanplann…/article/view/1394
* Hele temanummeret: https://www.cogitatiopress.com/urbanplanning/issue/view/93
