Socialpolitiske paroler og projekter og den levede virkelighed mødes i
retssag om samfundets fremtid
Sagens undertemaer
Som det allerede fremgår af det ovenstående, så handler sagens kerne og vinkler ikke blot om paradigmatisk forskellige opfattelser af kernen i en tidssvarende udvikling af vort samfund. Både kerne og vinkler udfolder sig særligt på to niveauer, som det er nødvendigt at belyse og diskutere for både at blive klogere på intentioner i og konsekvenser af aktuelle tiltag i udsatte boligområder og at kunne anskueliggøre mulige alternativer.
Boligområdet I både bagvedliggende forestillinger, lovtekst og de konkrete tiltag spiller boligområdet som fænomen en afgørende rolle. Det er dette niveau, der ud fra forskellige parametre vurderes som forebyggelsesområde, udsat boligområde, ghetto og parallelsamfund. I kraft af debat, lov, tiltag og dagligt liv er det også på dette niveau, at beboere føler sig mere eller mindre trygge, støttede, udstillede og hjemme. Og så er det her, at der gennem liv og tid udvikles oplevelser, erfaringer, daglige vaner, mistillid og fælles- og naboskabsrelationer, der måske ikke fremgår af debat og lov, men som måske ligger inde med udgaver at ‘det gode boligområde’, der måske kan og bør spille ind rolle i debatten.
Mennesket På samme måde spiller borgeren, beboeren og brugeren en kernerolle i både forestillinger, lovtekst, konkrete tiltag og dagligt liv. De statistikker, der kategoriserer de enkelte boligområder, er baseret på det enkelte menneskes status i henhold til indkomst, straffeattest og deltagelse i samfundets institutioner, uddannelser og jobmarked. På samme måde er de fleste tiltag rettet mod påvirkningen af det enkelte menneskes status. I det daglige liv bliver udsatte områders beboere støttet og stillet krav i disse retninger. Og heri bliver deres status som borger og menneske løbende forhandlet. Hvordan hænger det enkelte menneske sammen i denne forhandling? Er der basale behov og muligheder, som ikke bliver italesat? Hvad er det ‘gode liv’?
SUPERTANKER 