Tag Archives: Urbanitet

Plant din idé

Supertanker og tårnet på Prags Boulevard har lagt ryg til en workshop for HumTek-studerende fra RUC. Læs mere om workshoppen her. De afrunder med en event på torsdag den 10. marts kl. 15-18 – kom frisk!

Mapping Sydhavnen

Som en del af projektet Sydhavnens Stemme lavede vi denne lille film som en måde at kortlægge området og især fortælle lokale historier fra Sydhavnen. Klik  her for at spille filmen

Det er også muligt at se alle de gule pile – Yellow Arrows – og de tilhørende historier her (english and danish texts)

Supertanker i Bruxelles

I januar deltog Supertanker i et netværksmøde for europæiske urbane og sociale entreprenører. En lang arbejdsdag løb umærkeligt over i en urban aften, hvor det lokale kulturparnas og progressive, urbane rødder strømmede til Det Kongelige Flamske Teater i det centrale Bruxelles. Trækplasteret var bl.a. den ‘glokale’ samfundsrevser Erik Swyngedouw, aktivistiske indslag fra netværket samt en lille udstilling af de europæiske netværksdeltageres virke.

Supertanker bidrog med en præsentation af Minority Design-projektet, som indarbejder fx asylsøgeres egen kultur og kreativitet i design af varer, der gennem salg så giver mulighed for at forbedre deres vilkår her i landet. I samarbejdet indgik bl.a. designeren Henrik Vibskov, der har taget ideen til sig i sit eget Kaffeslabberas. Herudover blev nogle af vores skriverier præsenteret. Dels artiklen, der er udkommet i ARQ, dels et skriv om ‘vage rum’ vi gradvist har udviklet gennem oplæg i Sverige.

I sidstnævnte ser vi vores erfaringer med et ‘vagt rum’ som Krøyers Plads i lyset af den generelle bølge af ‘midlertidige anvendelser’ af ‘brakzoner’ i nogle af verdens ‘skrumpende’ storbysamfund. Den vigtigste tråd i essayet går på at udvikle foreståelser af de fordrejende brakzone-tendenser, der er lige så ‘vage’, som det fænomen, de forsøger at indfange. I modsat fald reduceres de dybt originale, sociale, politiske og kulturelle, kort sagt urbane, potentialer til blot ‘midlertidige’ dønninger på et iskoldt hav af ‘kreativitet’.

Nå, tør øjnene knægt og se virkeligheden i øjnene!

Urbane knopskydninger på Amager

I anledning af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses 125 års jubilæum udgav de d. 12. maj Forskønnelsens Kort over København 2010. Med slet skjult reference til en meget udbredt kortbog indeholder udgivelsen en række kommenterede opslag, forfattet af personer eller organisationer, der tidligere har givet deres mening om hovedstadens udvikling til kende.

Supertanker er nedkommet med et opslag om de ‘Urbane potentialer på Amager’. Med så få autoriserede referencer til den københavnske virkelighed som muligt, har vi ud fra devisen ‘better vague than wrong’ forsøgt at nedfælde nogle af vores tanker om en urbanisering af hovedstaden efter vores hoveder.

Atlas over det (u)mulige København

Billede 22Hvordan kommunikeres budskaberne fra byens ‘vage rum’ til resten af byen? Som al god urbanitet, så “skal man nok selv have været der”, for virkelig at forstå såvel pointe i som eksistensen af budskaberne. I forlængelse af vores deltagelse i DAC’s Get Lost i 2008, har vi alligevel kastet os ud i den svære kunst i form af bidrag til bogen Get Lost – Et atlas over det (u)mulige København.

Bogen udkom d. 6. maj og er en meget sprød og dynamisk formidling af mange af de sociale og kulturelle tendenser, der rør sig i byens urbant eksperimenterende miljøer. Den vågne læser vil finde en lang række synonymer for vores urbane engagement strøet ud på alle sider i ‘atlasset’, fra byens øvrige urbanister. Spændende, spændende.

Tak til Johan for det skarpe layout-samarbejde, til Djawed for de utæmmelige pisk med pennen og til Peter for glimtene ind i de litterære passiarer. Også tak til Kjersti for hendes slid med hele projektet, og til Nicolai for det porøse resultat.

De vage rum i Amager Øst

I forbindelse med udviklingen af bydelsplanen for Amager Øst, arrangerede Amager Øst Lokaludvalg og Supertanker en cykeltur ud i bydelens vage rum. Her er et videouddrag fra turens første etape.

 

Refshaleøen

Weekendavisen bragte denne weekend et fragment af et interview med supertænker Martin Frandsen som del af en længere urban reportage fra Refshaleøen. Desværre var interviewet blevet stærkt forkortet. Efter aftale med forfatterne bringer vi her den fulde version. Tak til Sven og Steen for artiklen!

Download artiklen her: Rævens Hale Stritter

Klubværelset

I forlængelse af at den urbane festival ‘Undoing the City’ bl.a. mundede ud i en ‘gadefest’/‘gadekamp’ i Hyskenstræde i Københavns Indre by, har redaktionen i P1’s Klubværelset sat aktivisme og byudvikling på dagsordenen de næste to tirsdage (26. maj og 2. juni kl. 16.10). Tjek podcast

Hvad kan vi acceptere i den urbane aktivismes navn og hvordan spiller den sammen med tidens overordnede udvikling af byerne? Det er noget af det, de inviterede debattører diskuterer i studiet. Supertanker har hjulpet med at sætte diskussionen i perspektiv gennem en guidet tur til mere eller mindre vage rum som Bolsjefabrikken, Krøyers Plads og Kødbyen i anden udsendelse.

I Frankrig og Italien bruges tæmmede vildsvin til at opspore de kostbare spisesvampe, trøflurbane-brakzonertrc3b8_weber. Vildsvinet har en formidabel lugtesans, som viser vej til trøflerne, der vokser under jordoverfladen. Byens trøffelsvin, ”urbane pionerer” eller lokale ildsjæle har på samme måde en særlig evne til at se mulighederne i byernes brakzoner og bruge disse frirum til at skabe nye og uforudsigelige initiativer og innovation, der kan udfordre og stimulere byens udvikling.

Denne publikation prøver at svare på spørgsmålene: Hvordan kan rammerne for trøffelsvinene skabe frirum og åbenhed? Hvordan kan man bruge byens brakzoner til dette? Og måske vigtigst af alt hvordan kan man integrere innovationen i det uformelle byliv i den formelle byudvikling?

Download Urbane Brakzoner & Trøffelsvin her

via Supertanker « Publikationer.

via openhagen: 7-10 maj i København.