Tag Archives: Forskønnelsen

Urbane knopskydninger på Amager

I anledning af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses 125 års jubilæum udgav de d. 12. maj Forskønnelsens Kort over København 2010. Med slet skjult reference til en meget udbredt kortbog indeholder udgivelsen en række kommenterede opslag, forfattet af personer eller organisationer, der tidligere har givet deres mening om hovedstadens udvikling til kende.

Supertanker er nedkommet med et opslag om de ‘Urbane potentialer på Amager’. Med så få autoriserede referencer til den københavnske virkelighed som muligt, har vi ud fra devisen ‘better vague than wrong’ forsøgt at nedfælde nogle af vores tanker om en urbanisering af hovedstaden efter vores hoveder.