Målgruppe og rammer
SUPERTANKER maratonworkshop er en tværfaglig workshop, der foregår for studerende fra videregående uddannelser og andre interessegrupper. Maraton Workshoppen afholdes i SUPERTANKER’s lokaler på Luftkastellet. Workshop-temaerne er som udgangspunkt at “skabe liv i havnen” med udgangspunkt og forankring i Københavns havns enkelte zoner og matrikler.
Deltagerne fordeles i grupper med ca. 7 -9 deltagere i hver gruppe. Alle grupper vil være fagligt blandede mellem studerende fra de videregående uddannelser, samt nogen tilknytning af repræsentanter for havnens øvrige interessentgrupper. Maraton Workshoppen organiseres af flere projektkoordinatorer og der er knyttet en tovholder til hver workshopgruppe.
Mål – Super tanker
Gennem den tværfaglige konstellation af studerende, skal SUPERTANKER maratonworkshop udgøre et laboratorium, hvor der i et tværfagligt fællesskab arbejdes frem mod konkrete bud på, hvad der skaber liv i havnen. Optimalt skal samarbejdet skabe et væld af frie tanker om hvilke aktiviteter der kan foregå i de forskellige zoner i havnen. Skitserede projekter og konkrete ideer til, hvordan havnen og de enkelte matrikler gøres til livlige og attraktive steder at opholde sig. Optimalt vil flere af disse bud danne grundlag for videre projektudvikling der kan implementeres permanent i havnen.
Institutioner der deltager
I SUPERTANKER maratonworkshoppen deltager studerende og personer fra: DTU, Kunstakademiets Arkitektskole, Journalisthøjskolen, Danmarks Designskole, KUA (Moderne Kultur), Handels Højskolen, RUC, Landbohøjskolen, Kunstakademiets Billedskoler, Statens Teaterskole, Film Skolen, Arkitektskolen Århus, Kaos Piloterne, Musik Konservatoriet. Øvrige interessenter: Havnens virksomheder og grundejere, Københavns Kommune og Københavns havn A/S.
Arbejds- og eksponeringsformer
De tværfaglige samarbejdsgrupper arbejder primært i SUPERTANKER’s lokaler, hvor der er gode arbejdsfaciliteter. Hherved kan skabes en inspirerende stemning for samarbejdsdynamik. Der vil være et alsidigt udbud af arbejdsmaterialer og eksponeringsformer til rådighed, således at de konkrete resultater grupperne kommer frem til, kan vises i de medier grupperne ønsker.
Udstilling af projekter
Alle projekter og skitseresultater af de enkelte workshops vil blive udstillet i SUPERTANKER’s lokaler på Luftkastellet i juli og august måned. Ligeledes vil alle projekter blive eksponeret på www.SUPERTANKER.info.
Projektudvikling – opfølgning på workshops
De projekter der har substans, kvalitet og interesse opbakning, vil kunne opnå støtte som fødselshjælp til projektudvikling, til konkrete aktiviteter i havnen. Andre projekter vil evt. danne grobund for et samarbejde mellem ideudbyderne og repræsentanter for havnens øvrige interessenter.
Baggrund og udgangspunkt
Baggrunden for SUPERTANKER Maraton Workshop er behovet for et mangfoldigt og konstruktivt supplement til “Den Blå Plan”, Københavns Kommunes og Københavns Havn A/S’ fælles udspil om de overordnede aktivitets zoner i havnen.
Ansvarlige for SUPERTANKER Maraton Workshop
Per Schandorff, cand. phil. Moderne Kultur og Anders Hagedorn, Stud. Design er ansvarlige for afviklingen af SUPERTANKER Maraton Workshop.
Ugeprogram for workshop uge 26
1. dag
- mandag Kl. 10:00 – 18:00
· Formiddag:
Samling på SUPERTANKER platformen med oplæg og indslag, udvalgt med udgangspunkt i temaer og stemninger der vil understøtte og inspirere til arbejdet med udviklingen af livet i havnen.
Kl. 10:00 Der bydes velkommen. Deltagerne indeles i arbejdsgrupper og workshop rammerne skitseres af SUPERTANKERs workshopkoordinatorer.
Kl. 10:30 Oplæg/inslag 30 min.
Kl. 11:00 Pause 15 min.
Kl. 11:15 Oplæg/inslag 30 min.
Kl. 11:45 Oplæg/inslag 30 min.
· Frokost:
Kl. 12:15 – 13:00 Frokost. Deltagere samles i samarbejdsgrupperne i forbindelse med frokost som første socialiserings fase.
· Eftermiddag:
Kl. 13:00 Uddeling af workshoptemaer til de enkelte grupper, der samles i første samarbejdsfase.
Kl. 14:00 Havnerundfart til relaterede zoner og matrikler, guides af havnens interessent repræsentanter.
Kl. 15:30 Tilbage på SUPERTANKER platformen – Efter behov samles de tværfaglige samarbejdsgrupper.
· Klub Socios fra eftermiddag til kl. 24:00
2. + 3. + 4. dag.
tirsdag – torsdag . kl 10:00 – 18:00
· Arbejde i workshop grupperne på SUPERTANKER basen, med udgangspunkt i workshop temaerne.
· Klub Socios fra eftermiddag til kl. 24:00
5. dag -
fredag . Kl. 10:00 – 18:00:
· Sidste arbejdsdag.
Kl. 16:00 Deadline for aflevering af gruppernes projektudkast. Kort fremlæggelse af hvert enkelt projekt. En eller flere grupperepræsentanter knyttes til hvert enkelt projekt som kontaktperson for evt. videre projektudvikling.
· Afterparty Klub Socios til kl. 24:00
Der serveres fri kaffe og der kan købes solid frokost til rimelige priser hver dag!