For uddybende beskrivelse af konferencekonceptet se her
Omdannelse i Aalborg Østre havn 2007
Mål: At inddrage borgerne aktivt i diskussion og videreberarbejdelse af fem tegnestuers forslag til omdannelsen af et havneområde.
Beskrivelse: Et eftermiddagsarrangement med debat og workshop.
Resultat: 12 indspark til den videre planlægning.
Finansiering: Aalborg Kommune.
Tårnhøje ambitioner 2007
Mål: At sætte Københavns Kommunes højhusstrategi konstruktivt og kritisk til debat.
Beskrivelse: Eftermiddags-arrangement skåret over vores Fri Proces!-koncept med et strejf af omvendt borgerinddragelse. I en afsluttende workshop kunne deltagerne komme med konkrete ønsker til højhus-strategien.
Resultat: 11 konkrete indspark i form af tommelfingerregler og bud på fysisk udformning og lokalisering af fremtidigt byggeri i 3D-model.
Finansiering: Københavns Kommune.
Co-existence of Civilizations 2006
Mål: At producere ungdomsbidrag til Mandag Morgens store konference i september 2006.
Beskrivelse: I en kombineret retssags- og workshopproces behandlede 80 unge deltagere spørgsmålet om demokrati, kritik og tolerance i forbindelse med multikulturel sameksistens.
Resultat: Fem forslag til konkrete projekter eller happenings, der kan forbedre vilkårene for mulitkulturel sameksisten. Den første event blev realiseret i sensommeren 2006 på Rådhuspladsen.
Finansiering: Mellemfolkeligt Samvirke.
Mangfoldige Nørrebro 2006
Mål: Visioner for en mangfoldig byudvikling med Nørrebro som case.
Beskrivelse: Weekendarrangement i samarbejde med byvandring, retssagsdebat, teater, middag i samarbejde med Vigtigt.dk samt workshop.
Resultat: Hvidbog om mangfoldige byudvikling (under udarbejdelse) samt en række projekter, der understøtter Nørrebros mangfoldighed. Vinderprojektet er blevet realiseret på Hillerødgade Skole.
Finansiering: Integrationsministeriet, Kvarterløft Nørrebro Park og Beboernes Kvarterløftssekretariat.
Kroner og Kreativitet 2005
Mål: Diskussion mulighederne for en mere kreativ udvikling på Refshaleøen i København.
Beskrivelse: Stort anlagt heldagsarrangement. Deltagelse af og samarbejde med Byggesocietetet, samt talrige repræsentanter fra by-udviklingsbranchen.
Resultat: Hvidbog med forslag til hvordan udviklingen på Refshaleøen understøtter ideerne om København som en kreativ by.
Finansiering: Byggesocietetet.
Christiania Konference 2004
Mål: Nuancering af debatten om Christiania, og konkrete anvisninger til handling.
Beskrivelse: To “advokater” skulle trække forskellige argumenter for og imod normalisering ud af otte vidner. Workshoppen på den efterfølgende dag førte frem til et Christiania Charter med 10 punkter.
Resultat: Charteret blev afleveret til politikerne og pressen.
Finansiering: Græsrodsfonden, KKA & Dansk Byplanlaboratorium. Gennemført i samarbejde med studenterforeningen PlaNet.